Min vaskemaskine kan næsten ikke tage vand ind længere. Den er 5 år og vi bor i et område med meget kalk i vandet. Når jeg tager sæbeskuffen ud og kigger ind i ’sæbeskufferummet’ ligner det en mindre drypstenshule.
Vandet løber via masser af små huller i ‘loftet’ af rummet ned i sæbeskuffen og herfra ned i tromlen. Jeg tilsætter altid sæbe direkte i tromlen. Jeg har forsøgt at fjerne kalken med små børster, neglebørster og klude – men det er ikke nok.
Jeg har ikke mulighed for at vende maskinen på hovedet – så den kunne stå med afkalkningsmiddel på kalken …. Jeg afkalker selve maskine med hexafosfat, men det kommer jo ikke i kontakt med drypstenshulen.
Hvordan kan jeg afkalke den?
Derefter puttes brættet ind i rummet og presses op mod loftet og dermed de tilkalkede dyser. For at holde det oppe lægger jeg 2-3 tennisbolde ind under og presser dem ud til siden – evt. kan en bøjle eller pind bruges som ekstra løftestang. Sådan kan det så sidde i nogle timer og opløse kalken.
Derefter renser jeg hver enkelt lille dyse med en stoppenål, som lige stikkes op i hullet og “rører rundt”. MEN HUSK først at putte en klud i det store hul, hvor vandet løber ned i maskinen, for hvis man taber nålen herned er det vist en kompliceret sag at få den op igen! 🙂